|
|
 |
|
|
| Vedtægter |
Oversigt:
Grundregler
§1-2 Navn, hjemsted og formål
§3 Medlemmer
§4-7 Generalforsamling
§8-9 Bestyrelse
§10 Regnskab
§11 Tegningsret
§12 Kontingent
§13 Opløsning
Turneringsregler
§14-27 Kampe
§29-40 Turneringsmodus og slutspilsregler
§36-40 Parring og fordeling af hold i slutspillet
§41-47 Formelle regler
§48 Brugermanipulerede hold
§49 Træningsturneringer
Ranglisteregler
§50-58
Som Word-dokument
|
GRUNDREGLER
Navn, hjemsted og formål
§1
Foreningens navn er International Sensible Soccer Association. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.
§2
Foreningens formål er
- regelmæssigt at afholde Sensible Soccer-turneringer
- at fremme kendskabet til Sensible Soccer
- at hæve det sportslige og kulturelle niveau inden for Sensible Soccer og udvikle spillere til at konkurrere på internationalt niveau
- at fremme det sociale aspekt inden for computerspil
Medlemmer
§3
Foreningen er åben for alle.
Generalforsamling
§4
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. På den ordinære generalforsamling foretages valg til posterne som formand, kasserer, juridisk panel, sekretær, almindeligt bestyrelsesmedlem og revisor, det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse, og der tages stilling til de i dagsordenen fastsatte punkter.
§5
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar eller marts. Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dages varsel.
stk. 2 Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvis fem medlemmer af foreningen kræver det. Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dages varsel.
stk. 3 På såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling kan foreningens vedtægter ændres ved simpel flertalsafgørelse, hvis ændringsforslagene er påført generalforsamlingens dagsorden.
§6
Punkter til generalforsamlingens dagsorden skal meddeles bestyrelsen senest 1. februar.
§7
Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter.
1) Valg af referent og dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet
4) Indkomne forslag
5) Valg til bestyrelsen
6) Eventuelt
Bestyrelse
§8
Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse og udføre generalforsamlingens beslutninger.
§9
Bestyrelsen består af følgende personer:
a) Formanden, der har til opgave at arrangere turneringer og andre aktiviteter i ISSA-regi og at stå for foreningens interne og eksterne kommunikation. Desuden skal han trække lod til puljerne ved turneringer.
b) Kassereren, der indkasserer kontingentet og står for den generelle økonomiske administration, herunder udarbejdelse af foreningens regnskab en gang om året.
c) Det juridiske panels medlemmer. Det juridiske panel består af to personer og afgør, hvordan reglerne skal effektueres i forbindelse med turneringer.
d) Sekretæren, der har ansvaret for ISSA's hjemmeside, nedskrivning af resultater og statistik samt udarbejdelsen af ISSA-krøniken.
e) Tre yderligere medlemmer af foreningen.
Alle otte bestyrelsesmedlemmer vælges for et år ad gangen blandt foreningens medlemmer på den ordinære generalforsamling.
Regnskab
§10
Foreningens regnskab følger kalenderåret. Regnskabet udarbejdes af kassereren. Et eventuelt overskud tilfalder foreningen.
stk. 2 Generalforsamlingen vælger en revisor til at revidere regnskabet. Regnskabet skal være revideret senest 15. januar.
stk. 3 Det reviderede regnskab forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse. Ændringsforslag til regnskabet kan vedtages af generalforsamlingen med simpelt flertal; i så fald påføres de regnskabet.
stk. 4 Det reviderede, af generalforsamlingen godkendte regnskab underskrives af formanden samt et almindeligt bestyrelsesmedlem.
Tegningsret
§11
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.
Kontingent
§12
Kontingent for medlemskab betales for et år ad gangen og fastsættes af den ordinære generalforsamling. Kontingentet opkræves af kassereren, jf. §9, litra b.
Opløsning
§13
Ved opløsning tilfalder foreningens formue Københavns Kommune.
TURNERINGSREGLER
Kampe
§14
Den, der generer sin modstander groft i forbindelse med en kamp, straffes med et administrativt selvmål.
§15
Den, der bøvser sin modstander i hovedet i forbindelse med en kamp, straffes med at få frataget sin venstre back i sin næste kamp. Desuden kan han straffes med et administrativt selvmål, jf. §14.
§16
Den, der med forsæt trykker på ESC knappen eller kombinationen ALT-F1 under kampe straffes med enten diskvalificering eller et administrativt nederlag på 0-5.
§17
Det er ikke tilladt at trykke på SPACE under kampe, med mindre begge spillere er enige.
§18
Det er ikke tilladt at trykke R under kampe, med mindre bolden er ude af spil.
§19
Den, der med forsæt trykker på R eller S i det 44. eller 89. minut, straffes med et administrativt selvmål.
§20
Kommentatorlyden og det roterende S i øverste højre hjørne af skærmen skal fjernes før hver kamp.
§21
Den spiller, der er på hjemmebane, skal spille på tastatur. Den spiller, der er på udebane, skal spille på joypad eller joystick.
§22
Hjemmebanespilleren har ansvaret for, at ligaen, cup’en og eventuelle highlights bliver gemt efter kampen. Hjemmebanespilleren har desuden ansvaret for, at kampdata bliver noteret.
§23
De første puljespilskampe skal startes simultant.
§24
Alle kampe skal spilles uden WINDOWS-genvejstasten.
§25
Alle highlights fra slutspilskampene skal gemmes.
§26
Alle kampe afvikles med tre minutters effektiv spilletid.
§27
Alle kampe spilles med automatisk replay efter scoringer.
Turneringsmodus og slutspilsregler
§28
Før hver storturnering træffer bestyrelsen afgørelse om turneringens modus og nærmere afvikling, dog i overensstemmelse med de gældende turneringsregler.
§29
Storturneringer består af et puljespil, hvor alle spillere i en pulje møder hinanden to gange, og et slutspil, der afvikles efter cupsystemet. I hvert slutspilsopgør mødes spillerne i to kampe, dog to gange yderligere i tilfælde af samlet uafgjort.
§30
Alle spillerne deles op i 4 seedningslag efter placering på ranglisten. Alle nye spillere er i nederste seedningslag. En spiller kan ikke seedes dårligere end en spiller med lavere rating end ham/hende. Undtaget herfra er dog den forsvarende Bedste, jf. §31.
§31
Den Bedste er altid i øverste seedningslag.
§32
Har en turnering deltagelse af udenlandske spillere, placeres de i et særligt internationalt seedningslag.
§33
Bestyrelsen vælger antallet af puljer. Der må dog ikke være mere end otte hold i hver pulje, og ikke færre end seks.
§34
Hvis et slutspilsopgør ender samlet uafgjort, spilles to nye kampe. Hvis omkampene også ender samlet uafgjort, afgøres opgøret ved straffesparkskonkurrence, se dog stk. 2 angående forlænget spilletid.
stk. 2 Kampe i slutspillet spilles uden forlænget spilletid, med mindre begge spillere er enige om, at der skal spilles med.
§35
Der må højst afvikles to ottendedelsfinaler ad gangen. Der må kun afvikles en kvartfinale eller semifinale ad gangen.
Parring og fordeling af hold i slutspillet
I det følgende betegnes et hold på første stadie af slutspillet med et ciffer og et stort bogstav, således at cifret angiver holdets placering i dets indledende pulje og bogstavet er betegnelsen for pågældende pulje.
Det enkelte slutspilsopgør betegnes med et lille bogstav og et ciffer, således at “o” betegner en ottendedelsfinale, “q” en kvartfinale og “s” en semifinale. På de slutspilsstadier, der følger efter det første, betegnes et hold med betegnelsen for det opgør, det har vundet på forrige stadie.
§36
I en turnering med 1 indledende pulje går de 4 bedste hold videre til semifinalerne, hvor de fordeles således:
s1: 1A 4A
s2: 2A 3A
Vinderne af disse opgør går videre til finalen, mens taberne mødes i kampen om tredjepladsen, der afvikles før finalen.
§37
I en turnering med 2 indledende puljer går de 4 bedste hold fra hver pulje videre til kvartfinalerne, hvor de fordeles således:
q1: 1A 4B
q2: 2A 3B
q3: 3A 2B
q4: 4A 1B
Vinderne af disse opgør går videre til semifinalerne, hvor de fordeles således:
s1: q1 q3
s2: q2 q4
Vinderne af disse opgør går videre til finalen, mens taberne mødes i kampen om tredjepladsen, der afvikles før finalen.
§38
I en turnering med 3 indledende puljer går de 2 bedste hold fra hver pulje videre til kvartfinalerne tillige med det af de på en tredjeplads placerede hold, der er bedst i disse tre holds indbyrdes stilling, mens de to øvrige på en tredjeplads placerede hold spiller et playoff-opgør efter de almindelige regler for slutspillet om den sidste plads i kvartfinalerne. (Har de tre puljer ikke lige mange deltagere, spiller alle tre på en tredjeplads placerede hold dog en dobbeltrundig turnering, hvorfra de to bedste kvalificerer sig til kvartfinalerne). De otte hold i kvartfinalerne fordeles i to seedningslag, således at de tre puljevindere placeres i det øverste tillige med det af de på en andenplads placerede hold, der er bedst i disse tre holds indbyrdes stilling, mens de fire øvrige placeres i det nederste. De otte hold fordeles på de enkelte kvartfinaler ved lodtrækning, således at hold fra øverste seedningslag møder hold fra nederste. Dog kan hold fra samme indledende pulje ikke mødes i kvartfinalerne. Vinderne af kvartfinalerne går videre til semifinalerne, som de fordeles på ved fri lodtrækning. Vinderne af disse opgør går videre til finalen, mens taberne mødes i kampen om tredjepladsen, der afvikles før finalen.
§39
I en turnering med 4 indledende puljer går de 4 bedste hold fra hver pulje videre til ottendedelsfinalerne, hvor de fordeles således:
o1: 1A 4B
o2: 2A 3B
o3: 3A 2B
o4: 4A 1B
o5: 1C 4D
o6: 2C 3D
o7: 3C 2D
o8: 4C 1D
Vinderne af disse opgør går videre til kvartfinalerne, hvor de fordeles således:
q1: o1 o6
q2: o2 o5
q3: o3 o8
q4: o4 o7
Vinderne af disse opgør går videre til semifinalerne, hvor de fordeles således:
s1: q1 q3
s2: q2 q4
Vinderne af disse opgør går videre til finalen, mens taberne mødes i kampen om tredjepladsen, der afvikles før finalen.
§40
Har en turnering mere end 4 indledende puljer, træffer bestyrelsen inden dens begyndelse beslutning om, hvorledes slutspilles afvikles.
Formelle regler
§41
Hver storturnering skal indledes med et fakkeltog, hvor den forsvarerende Bedste bærer faklen.
§42
Den sensible fakkel skal antænde det sensible stearinlys. Stearinlyset skal brænde under hele turneringen og først slukkes af vinderen af turneringen under slutceremonien.
§43
Vinderen får en kasse øl, som han skal løfte over hovedet.
§44
Vinderen får vandrepokalen indtil næste turnering. Den skal han løfte over hovedet.
stk. 2 Vandrepokalen udskiftes efter hver tiende turnering.
§45
Der skal gå mindst fire måneder mellem hver storturnering.
§46
Der skal afholdes to storturneringer om året.
§47
En storturnering kan ikke afvikles uden sekretærens tilstedeværelse.
Brugermanipulerede hold
§48
Det er tilladt at manipulere sit hold med en editor, der er dog følgende restriktioner: Holdet må ikke have mere end 950 points, og målmanden må ikke være mere end 1 million værd.
Træningsturneringer
§49
Der skal afvikles mindst en officiel træningsturnering om måneden. Turneringens slutstilling noteres og offentliggøres på foreningens hjemmeside.
RANGLISTEREGLER
§50
På den officielle ISSA-rangliste figurerer spillere, der har opnået point i storturneringer afviklet i ISSA-regi.
§51
Før sin første turnering har en spiller 1000 point.
§52
I ratingberettigede turneringer opnår en spiller point dels gennem sin placering i turneringens slutstilling - de derigennem opnåede point kaldes placeringspoint - dels gennem resultaterne af de kampe, han/hun har deltaget i - de derigennem opnåede point kaldes kamppoint.
§53
En spillers placeringskoefficient er et udtryk for hans/hendes placering i en turnerings slutstilling i forhold til turneringens deltagerantal. Under deltagerantal forstås antallet af deltagende hold i turneringen.
En spillers placeringskoefficient udregnes således, hvor
d = antal deltagere i turneringen
p = spillerens placering i turneringens slutstilling
x = spillerens placeringskoefficient
For p = 1 gælder, at x = 2d 1
For p = 2 gælder, at x = 2d 5
For p {3, 4, 5,…, d-3} gælder, at x = 2d 2p 2
For p {d-2, d-1, d} gælder, at x = d p + 1
§54
En turnerings middelrating er gennemsnittet af de 8 bedst ratede deltageres rating.
§55
De af en spiller opnåede placeringspoint findes ved at multiplicere hans/hendes placeringskoefficient med turneringens middelrating og dividere med 100.
§56
Pr. kamp i en ratingberettiget turnering gives følgende kamppoint:
- for en sejr: 8 point multipliceret med modstanderens rating ved turneringens start divideret med 1000
- for en uafgjort kamp: 3 point multipliceret med modstanderens rating ved turneringens start divideret med 1000
- for et nederlag: 1 point multipliceret med modstanderens rating ved turneringens start divideret med 1000
I slutspillet gives der dog ikke kamppoint for replaykampe.
§57
De i en turnering af en spiller opnåede point er summen af placeringspointene og kamppointene.
§58
Efter en turnering lægges de af en spiller opnåede point til hans hidtidige rating på den officielle ISSA-rangliste, således at han/hun nu figurerer med den nye rating.
|
|
|
|
|
|